Undersøgelserne i Eurobarometer serien er bygget op omkring en lang række replicerede spørgsmål til belysning af bl.a. følgende forhold: #- respondentens tilfredshed med samfundet og demokratiets funktion samt opfattelse af hvilke mål, der bør afstikkes og forfølges for en gunstig samfundsudvikling, #- respondentens holdning til nationens medlemskab af EU samt udviklingen henimod et forenet Europa, #- den generelle holdning til Europaparlamentet, opfattelsen af mulige/ønskværdige mål for Europaparlamentet og tilfredsheden med (omfanget af) mediernes oplysninger om Europaparlamentet, #- respondentens politiske og religiøse holdninger/præferencer. #I baggrundsvariablene indgår endvidere en række standard demografiske oplysninger. # #Eurobarometer 51.1 beskæftiger sig herudover mere eller mindre detaljeret med bl.a. følgende emner: # #- hvilke af en række ting respondenten er mest bekymret for (vold; fattigdom, social udstødelse; arbejdsløshed; underudvikling i den tredje verden; globale økonomiske problemer; ødelæggelse af miljøet; manglende respekt for menneskerettighederne; sundhedsproblemer (AIDS, cancer, epidemier osv.); at ting bliver genmodificerede; lavere standarder for uddannelse og oplæring; narkotika); #- om miljøbeskyttelse og forureningsbekæmpelse er et presserende og vigtigt problem; #- respondentens grad af bekymring m.h.t. en række problemer, samt om respondenten er mere eller mindre bekymret end for fem år siden (udryddelsen af plante- og dyrearter; tabet af verdens naturressourcer; ødelæggelsen af tropiske regnskove; global opvarmning (drivhuseffekten); forurening af luften, vandet og jorden; nedbrydningen af ozonlaget; bymæssige problemer (trafikken i byerne, støj, forurening); atomkraftværker og bearbejdning af radioaktivt affald; brugen af genmodificerede organismer i fødevarer); #- respondentens grad af tilfredshed m.h.t. kvaliteten af drikkevandet, kvaliteten af badevandet, støj, luftforurening, renovation, mangelen på grønne områder, ødelæggelse af landskabet, trafikproblemer, kvaliteten af fødevarer, organiseringen af befolkningens forsvar over for naturkatastrofer eller teknologiske katastrofer; #- respondentens grad af bekymring m.h.t. forurening af vandløb og søer, forurening af havet og kysterne, skader på dyr, planter og det naturlige miljø, luftforurening, landbrugets forurening (insekticider og ukrudtsdræbende midler), industriaffald, den bioteknologiske udvikling, jagt og skyderi, risikoen ved brug af atomkraft, motorsport i naturen (motorbåde, motorcykler, off-road køretøjer), ødelæggelse af naturen som følge af turisme, bymæssige problemer (trafik, støj, forurening), risici forbundet med industriel aktivitet, naturkatastrofer som oversvømmelser, storme, jordskælv osv.; #- i hvilken grad en række ting måske vil påvirke respondentens helbred i fremtiden (luftkvaliteten, vandkvaliteten, støj, affald, kvaliteten af fødevarer, kemikalier, byggematerialer, klimaændringer); #- om og hvorfor respondenten føler sig mindre godt beskyttet mod naturkatastrofer og teknologiske katastrofer i et andet EU-medlemsland; #- om respondenten føler sig godt orienteret om en række emner, der relaterer til miljøet (store globale miljøproblemer såsom huller i ozonlaget, global opvarmning, skovenes forsvinden osv.; mere presserende miljøproblemer såsom vandkvaliteten, bearbejdning af affald, kemisk forurening osv.; hvad man skal foretage sig i tilfælde af nødsituationer (natur- eller teknologiske katastrofer osv.); videnskabelig og teknisk udvikling, såsom ''grønne'' biler, teknikker til fjernelse af forurening, bioteknologi osv.; tiltag fra nationale og lokale myndigheder for at beskytte miljøet; tiltag fra EU for at beskytte miljøet; tiltag fra miljøorganisationer); #- om respondenten ved nok om, hvad der skal gøres i det daglige for at bidrage til beskyttelse af miljøet; kilder respondenten benytter til at få information om miljøet; hvilke informationskilder stoler respondenten på, når det drejer sig om miljøspørgsmål (forbrugerorganisationer; miljøorganisationer; politiske partier; fagforeninger; offentlige myndigheder; industrien/erhvervslivet; lærere; videnskabsfolk; medierne); om respondenten gør sig særlige anstrengelser for at få information om miljøet; #- om offentlige myndigheder handler effektivt for at beskytte miljøet; på hvilket niveau bør myndighederne engagere sig mest for at beskytte miljøet (på lokalt plan, på regionalt plan, på nationalt plan, på EU plan, på verdensplan); #- om og for hvilke produkter og serviceydelser respondenten ville være parat til at betale lidt mere end nu, så de kan blive mindre skadelige for miljøet (vand, fødevarer, indsamling og behandling af husholdningsaffald, benzin, private køretøjer, varme og lys til hjemmet, offentlig transport, flyrejser); #- om respondenten regelmæssigt gør en række ting (sorterer husholdningsaffald, køber økologiske varer, køber varer med genanvendelig emballage, laver kompost af have- eller husholdningsaffald, bruger offentlige tranaportmidler, sparer på vandet, sparer på elektriciteten, kører langsommere i bil, får kontrolleret udstødningsgassen fra bilen, øver nødprocedurer); #- hvilke af en række ting ville være det mest effektive til at løse miljøproblemer relateret til forurening (strengere lovgivning med store bøder; beskatning af forureningskilder; lade alle betale mere i skat, priser osv.; stole på initiativer fra industrien, landbruget, videnskaben osv.); #- hvilke foranstaltninger ville være mest effektive til at løse miljøproblemer, som opstår af trafikken i byerne (kraftig reduktion af antallet af parkeringspladser i bycentrene; kraftig reduktion af biltrafikken; lade bilister betale en afgift for at komme ind i en by; lave flere fodgængerområder; lave flere cykelstier; forbedre den offentlige transport; bygge nye ekspresveje inde i byerne; forhøje prisen på brændstof); #- holdning til en række udsagn om miljøet (den nuværende udvikling i menneskets aktivitet fører til katastrofer, som truer miljøet; det er nødvendigt fundamentalt at ændre vores måde at leve på og udvikling, hvis vi skal standse nedbrydningen af miljøet; den nuværende udvikling i menneskets aktivitet er grundlæggende ikke i konflikt med miljøet); #- om miljøpolitik medfører flere eller færre arbejdspladser; om miljøpolitik også bør tage sociale og økonomiske følger i betragtning; #- om respondenten mener, at han/hun er godt informeret om rettighederne som forbruger; kendskab til forbrugerorganisationer; hvilke opgaver bør have højest prioritet for forbrugerorganisationer; om og hvorfor forbrugerorganisationer gerne måtte få mere indflydelse; det væsentligste problem for forbrugerorganisationer (pengemangel, mangel på kvalificeret personale, intet forbrugerblad, for få medlemmer, for lidt magt, ikke at blive taget alvorligt); om og af hvilke grunde respondenten er medlem af en forbrugerorganisation; kendskab til og brug af blade fra forbrugerorganisationer; i hvilke situationer respondenten kunne tænke sig hjælp fra en forbrugerorganisation; hvad en forbrugerorganisation i almindelighed skal (distribuere information; give praktiske råd/praktisk hjælp til alle forbrugere; give praktiske råd/praktisk hjælp til sine medlemmer; tilbyde juridisk rådgivning; udgive et blad; drive lobbyvirksomhed over for regeringen; beskytte forbrugernes interesser; repræsentere forbrugernes interesser); om respondenten nogensinde har bedt en forbrugerorganisation om hjælp; respondentens erfaring med denne forbrugerorganisation; hvordan en forbrugerorganisation bedst kan kommunikere med offentligheden; om og for hvilke ydelser man burde betale en forbrugerorganisation; om og hvor meget respondenten ville være villig til at betale; hvordan forbrugerorganisationer bør finansieres; vurdering af forbrugerorganisationers indflydelse sammenlignet med andre interessegrupper, med politikere, med medier og med NGO''er

See abstract

Se abstract