• Energy Research
• DK close
• Danish close

tsbi 3 er et nyt brugervenligt og fleksibelt edb-program til beregning af indeklima- og energiforhold samt til dimensionering af varme-, køle og ventilationsforhold. Programmet er videreudviklet på baggrund af SBI's energisimuleringsprogram fra 1985 (tsbi, version 2.1). Programmet er et værktøj for projekterende arkitekter og ingeniører, forskningsinstitutioner og andre, der har behov for at simulere og beregne termisk arbejdsmiljø, energiforbrug, reguleringsfunktioner, energibesparende udformning af bygninger og udnyttekse af passiv solvarme. Leveres til IBM-kompatible PC'ere af AT-typen på 3 ½" eller 5 ¼" disketter sammen med vejrdata for det danske referenceår TRY og andre nødvendige hjælpeprogrammer samt brugervejledning for 31.250,00 Kr.

Denne SBI-meddelelse beskriver det fjerde af en serie forskningsprojekter, som har til formål at udarbejde værktøjer og anvisninger til analyse af bygningers totalenergiforbrug og energirelaterede miljøbelastninger. Der er med et af SBI udviklet beregningsværktøj foretaget en serie eksempelberegninger omhandlende 22 bygninger. Denne meddelelse beskriver resultaterne af disse beregninger, der demonstrerer værktøjets anvendelsesmuligheder. Meddelelsen henvender sig til projekterende teknikere, bygherrer og myndigheder.

Grise må ikke længere spise madaffald fra storkøkkener. Det er konsekvensen af en ny EU forordning. Derfor skal madaffaldet udnyttes på anden vis. Et projekt har miljøvurderet de tre alternativer: Biogas, forbrænding og kompostering. Det sidste er uomtvisteligt den dårligste løsning, når man ser på miljøeffekter, ressourceforbrug og affald. Biogas og forbrænding er de bedste løsninger. Overordnet er biogas en bedre løsning end forbrænding, fordi der bruges færre ressourcer og produceres mindre affald. Derimod afhænger udfaldet for miljøeffekternes vedkommende af, hvilket system man vælger til at indsamle og forbehandle affaldet til bioforgasning.Biogas har nogle fordeleUndersøgelsen viser, at biogas, forbrænding og kompostering alle er velegnede alternative metoder til at håndtere madaffald fra storkøkkener. Der er ikke umiddelbart problemer med teknik eller håndtering ved indsamling, forbehandling eller selve behandlingen af madaffaldet. Dog skal man være opmærksom på, at håndteringen af større knoglestykker og fremmedlegemer som fx bestik kan give problemer. Desuden kan opmærksomheden med fordel rettes mod indsamling og forbehandling af madaffaldet, fordi de forskellige systemer påvirker storkøkkenernes praktiske hverdag meget forskelligt. Konklusionerne på livscyklusscreeninger og vurdering af resultaternes følsomheder målt på de tre parametre er følgende:Ressourcer: Der er en gevinst ved biogas set i forhold til forbrænding. Gevinstener mest udtalt i de biogasløsninger med decentral indsamling og forbehandling.Miljøeffekter: Biogasløsningen med decentral indsamling og forbehandlinguden poser er lidt bedre end forbrænding, mens biogasløsning med centralindsamling og forbehandling er lidt dårligere end forbrænding. Biogasløsningenmed decentral indsamling og forbehandling i poser ligger imellemdisse niveauer. Resultaterne for miljøeffekter bliver især påvirket af, hvormeget ammoniak der fordamper, og hvor meget energi der bliver produceretpå biogasanlægget.Affald: Alle biogasløsninger er klart mere fordelagtige end forbrænding.Det er her, at der er størst forskel på løsningerne med biogas og forbrænding,fordi forbrænding giver restprodukter til deponering, mens bioforgasningsparer affald fra kulminedrift i udlandet.Lokale forhold kan derudover have stor betydning for resultaterne.Biogas er altså overordnet en bedre udnyttelse af madaffaldet end forbrænding,hvad ressourceforbrug og affald angår. Billedet er mere blandet for miljøeffekternes vedkommende.Kompostering er en uhensigtsmæssig løsning både målt på ressourcer og miljø.Det gælder også for køkkener i fjerntliggende områder.

Dette speciale omhandler mediernes dækning af kernekraft og klimaforandringer. Analysen baserer sig på en indholdsanalyse af syv landsdækkende dagblade samt en ugeavis (BT, Berlingske Tidende, Ekstrabladet, Information, Kristeligt Dagblad, Politiken, Jyllands-Posten og Weekendavisen) gennem 61 dage i 2008 (januar og juni). I analysen undersøges det, hvordan kernekraft fremstår på mediernes dagsorden. Til dette formål benyttes dagsordenfastsættelsens (agenda-setting) første niveau. Her er det muligt at foretage en fordeling af de sammenlagt 132 tekstenheder efter syv fastsatte underemner. 22 % af tekstenhederne relaterer sig samlet set til klimaforandringer, forsyningssikkerhed og kernekraftens ekspansion. I den fortsatte analyse benyttes dagsordenfastsættelsens 2. niveau samt framing-teorien som baggrund for at kunne opstille de 5 kodningskategorier; synlighed, sponsoraktiviteter, konstruktion, fortolkningspakke og opinionsstof. Analysen viser blandt flere ting, at kernekraft og klimaforandringer er til stede på mediernes dagsorden, hvilket ikke var tilfældet i 1970-80’erne. Samtidig fremgår det, at 59 % af tekstenhederne vinkler positivt på koblingen mellem kernekraft og klimaforandringer. Denne iagttagelse støttes af, at 57 % af de benyttede kilder er opbakkende i deres syn på kernekraft. Et lignende mønster finder man i opinionsstoffet. Således argumenteres der for, at der er opstået en ny fortolkningspakke, som med baggrund i klimaforandringerne fremstiller kernekraft i et hovedsageligt positivt lys. Rapporten betragter også en række teknologiske aspekter ved emnet. Det konkluderes bl.a., at der teknisk set er fundet en løsning på affaldsproblematikken og at risikoen for alvorlige uheld stadig er til stede. Endelig rejses spørgsmålet om, hvorvidt et potentielt misforhold mellem mediernes dækning og de faktiske realiter kan bestå over en længere periode.