• Energy Research
• DK close
• Danish close

[Resumé] Denne note tager udgangspunkt i Stern Review. Rapporten er på ca. 700 sider, og jeg vil ikke kunne gennemgå alt i denne. Fokus bliver lagt på især to områder, for det første den beslutningsteoretiske diskussion, og hvordan den iboende usikkerhed anvendes. For det andet hvilken betydning innovation og udvikling af ny teknologi har for at håndtere klimaproblematikken. Det bliver dermed gennem disse metodologiske briller, jeg vil analysere rapporten og perspektivere dens hovedbudskab og den kritik, den har mødt. Endelig vil denne note forsøge at indplacere rapporten i den strøm af vidnesbyrd, konklusioner på baggrund af disse vidnesbyrd, partsindlæg, policy anbefalinger som næsten dagligt fremkommer vedrørende klimaspørgsmål.

Nærværende rapport beskriver modelforsøg med bølgeenergianlægget Wave Star.

Verdenssamfundet er udfordret af en række globale problemstillinger af superkompleks karakter (Barnett 2000). Klimakrisen er blot én af disse udfordringer, der kræver langt mere radikale løsninger, end de vestlige demokratier hidtil har været vant til (Sörlin 2015). Det betyder, at investeringer i forskning, innovation og uddannelse er en forudsætning for at imødegå samfundsudfordringerne ikke mindst for at kunne opretholde en socialt ansvarlig og bæredygtig fremtid (Pedersen et.al. 2019). Med etableringen af Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling opfordrer FN alle verdens lande til handling for at fremme velstand og samtidig beskytte planeten (Verdensmaalene.dk), og i en dansk uddannelseskontekst blev 2030-skolerne lanceret i 2019 for at understøtte, at FN’s verdensmål kan integreres i en dansk grundskolekontekst (2030skoler.dk). Således er 2030-skolerne forpligtet til at tage ansvar for at fremme bæredygtig udvikling i et verdensmålsperspektiv.Forskningsspørgsmål: Hvilke ledelsesmæssige tiltag, initiativer og drivkræfter kan fremme skolens arbejde med grøn samfundsmæssig omstilling? Analysen bygger på kvalitative interviews med tre skoleledere fra tre forskellige verdensmålscertificerede grundskoler. De tre cases er udvalgte efter et princip om kritiske cases i relation til de pågældende skoleledernes visioner og intentioner om at arbejde proaktivt med grøn samfundsmæssig omstilling ikke mindst gennem inddragelse af og åbenhed mod skolens lokalområde. Der foretages en tematisk analyse (Braun, Clarke, Hayfield, Terry 2018) af empirien med en skelnen mellem temaer, kategorier og koncepter. Analysen inddrager følgende teoretiske perspektiver: Forskning i samarbejdsdrevet innovation (Van de Ven 2007, Balslev 2012) og i kollaborativ problemløsning (Pedersen et.al. 2019) viser, at komplekse problemfelter dårligt adresseres gennem traditionelle enstrengede løsningsmodeller, men kræver en kollaborativ tilgang, der bygger på interdisciplinaritet, transparens og tillid. International forskning i skolers organisationsudvikling (Dzerefos 2020; Mogren & Gericke 2017a; 2017b) har identificeret nogle af de mulige drivkræfter og barrierer for grønne skolers organisatoriske succes. Grønne skoler synes at have forudsætninger for at få succes, hvis den politiske ramme omkring deres organisationsudvikling understøtter skolelederteamets autonome beslutninger (Dzerefos 2020). Endelig skal både den interne økologi i skoleorganisationen og den eksterne økologi i lokalsamfundsnetværket overvejes, hvis skoleledere ønsker at underbygge en optimal kvalitet i relation til skolens arbejde med grøn samfundsmæssig omstilling i lokale skolesammenhænge (Moore et al. 2019; Mogren & Gericke 2017a; Lotz-Sisitka et al. 2015; Breiting, Mayer & Mogensen 2005; Eisner 1992).Empirien indikerer, at skolelederne gør brug af bløde ledelsesteknologier med fokus på inddragelse, meningsforhandling og samarbejde i form af en åbning af skolen mod lokalsamfundet og etablering af en ”vi-bevidsthed”. Der er tale om en ”vi-bevidsthed” og en organisering, der fremmer en social praksis på tværs af elever, lærere, familier og lokalsamfund omkring etablering af en fælles forståelse af lokale problemfelter for grøn samfundsmæssig omstilling og mulige handlinger, som eleverne kan magte at deltage i og bidrage til. Undersøgelsen konkluderer, at der er belæg for at identificerer en fremvoksende form for kollaborativ skoleledelse for grøn samfundsmæssig omstilling. World society is challenged by a number of global issues of a super-complex nature (Barnett 2000). The climate crisis is just one of these challenges that require far more radical solutions than Western democracies have been accustomed to (Sörlin 2015). This means that investments in research, innovation and education are a prerequisite for meeting societal challenges, not least in order to be able to maintain a socially responsible and sustainable future (Pedersen et.al. 2019). With the establishment of the World Goals for Sustainable Development, the UN calls on all the countries of the world to take action to promote prosperity and at the same time protect the planet (Verdensmaalene.dk), and in a Danish educational context the 2030 schools were launched in 2019 to support that the UN's world goals can be integrated into a Danish primary school context (2030skoler.dk). Thus, the 2030 schools are obliged to take responsibility for promoting sustainable development in a world goal perspective.Research question: What leadership measures, initiatives and driving forces can promote the school's work with green societal transformation? The analysis is based on qualitative interviews with three head teachers from three different global target-certified primary schools. The three cases have been selected according to a principle of critical cases in relation to the respective school leaders' visions and intentions to work proactively with green societal change, not least through the involvement of and openness towards the school's local area.

Rapporten beskriver en fremgangsmåde ved gennemførelse af fælles varmesyn og energibesparende foranstaltninger i større ejerboligbebyggelser med forholdsvis ens huse. Den samlede og samtidige gennemførelse for flere huse kan give husejerne en række tekniske, økonomiske og praktiske fordele.

Every year Policy of IEA Countries includes a forecast of the energy consumption in the member countries. Forecasts concerning the years 1985, 1990 and 1995 can now be compared to the actual values. The second oil crises resulted in big positive forcast errors. The oil price drop in 1986 did not have a similar effect. A correction for economic growth reduces forecast errors during the second oil crises but not elsewhere. Industry has a relatively big positive forecast error while transportation has a negative forecast error. Even when the forecast error is small, the results are not so "nice" because the small value is often the sum of large positive and negative errors.

Væksthusgartnerier er meget varmekrævende, og traditionelt er olie anvendt som brændsel. Publikationen bringer resultater af en undersøgelse af målenøjagtighed og driftsikkerhed for udstyr til løbende måling af forbrug af svær fuelolie i de kvaliteter, som blev almindelige fra første halvdel af 1980'erne. Publikationen henvender sig til gartneritekniske konsulenter og rådgivende ingeniører samt fabrikanter og leverandører af udstyr til energistyring i gartnerier.