Formålet med projektet er at give matematiklærere fagligt grundlag for at differentiere og reflektere over deres anvendelse af konkrete materialer i undervisningen. Der mangler viden om, hvordan konkrete materialer som fx brøkstænger eller centikubes støtter eleverne læringsproces, så man sikrer, at eleverne gennem partikulære erfaringer bliver i stand til at drage abstrakte sammenhænge og koblinger. Det faglige matematiske emne i projektet er brøker, og hvordan det introduceres i 4. klasse. Brøker er valgt, da forståelsen af brøker har vist sig som en central og tidlig indikator for elevernes senere præstationer i matematik. Det er således et fagligt emne, der har stor betydning og en afsmittende effekt for elevernes videre læringsproces og forståelse af matematik. Projektet skal generere viden, så lærere vil få indsigt i, hvordan de støtter forskellige typer af elever i deres læringsproces, og dermed kan træffe et begrundet valg for anvendelse af materialer i deres praksis. Projektet er et mixed method design, der indeholder et kvantitativt quasi-eksperiment design af effekten ved anvendelse af forskellige typer af konkrete materialer samt kvalitative videoobservationer af elevernes konkrete arbejde.

Af sted med jer! Litteraturlæsning for skolens ældste elever Stedbaseret læsning er en ny litteraturpædagogisk metode til grundskolen, der går ud på, at dansklæreren i stedet for at arbejde med litteratur inde i klasserummet ud fra skemaer og modeller tager eleverne ud af klasseværelset, ud i natur, byrum og samfundsliv for at sætte læseteksterne i forbindelse med den verden, de udspringer fra og handler om. Det kan foregå på steder, hvor teksterne er blevet skrevet, inspireret, læst, diskuteret; hvor de foregår, kunne foregå eller absolut ikke kunne foregå: kirkegårde, voldsteder, parkeringspladser, rådhuse, galgebakker, gravhøje, osv. Stedbaseret læsning kan også kaldes for en udeskoledidaktisk metode. Udeskole er en undervisningsform, der gør brug af verden uden for skolen. Man ved fra undersøgelser i Danmark og udlandet, at udeskole kan fremme børns motivation, læring, bevægelse, trivsel og relationer; at elever er glade for udeskole, og at de efterspørger mere af det. Udeskole bruges mest i indskolingen og på mellemtrinnet. Der er imidlertid grund til at antage, at også de ældste elever kunne have glæde af i større grad at blive undervist i ”den omgivende verden”. Dansklærere i de ældste klasser kan dog ikke altid se idéen med at bevæge sig uden for klasseværelset, for de mangler metoder til at gøre det på en meningsfuld måde. Jeg vil med mit projekt gerne bidrage til at gøre elever til bedre og gladere litteraturlæsere derude - også når de kommer ind igen.

Fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb mod børn er traumatiske erfaringer, der kan have negative konsekvenser, som fx udvikling af angst, depression, selvskadende adfærd eller skolevægring. Disse negative konsekvenser har stor betydning for børns udvikling og trivsel, ofte langt op i voksenlivet. Korrekt håndtering af underretninger om overgreb mod børn er vigtigt så den bedst mulige hjælp kan ydes for at mindske negative følgevirkninger af overgreb. Forskningsbaseret viden om, hvordan underretninger om overgreb mod børn håndteres, er dog meget sparsom både i Danmark og internationalt. Dette projekt har til formål at skabe ny viden om, hvordan underretninger håndteres af professionelle i kommunale børneforvaltninger. Cirka 14% af underretninger om overgreb af børn fører til den lovpligtige inddragelse af et Børnehus, men vi ved ikke, hvad der ligger bag beslutningen om at inddrage et Børnehus eller ej. Baseret på kvalitative metoder undersøges processen fra underretning om overgreb til inddragelse af et Børnehus. Med udgangspunkt i teorier om velfærdsinstitutionel praksis, konstruktionen af sociale problemer og professionelles skøn undersøges håndtering af underretninger som en proces og som en kontekstuel praksis, der er påvirket af bl.a. lovgivning, politik og arbejdskultur. Resultaterne vil hjælpe børn udsat for overgreb, ved at bidrage med ny forskningsbaseret viden, der vil ligge til grund for udvikling af procedurer for best practice på området.