I denne ph.d.-afhandling diskuteres det, hvorfor der er så store forskelle i vand- og energiforbrug mellem forskellige husstande og boligområder. Det er en udbredt opfattelse, at forbrug er et spørgsmål om livsstil og kan begrænses af en øget miljøbevidsthed og spareadfærd blandt borgerne. Med afsæt i teorier om livsstil og forbrug argumenteres der imidlertid for, at forbrug ikke kun handler om besparelser, men også om nydelse, identitet, hygge, bekvemmelighed, om forskellige opfattelser af, hvad man bruger boligen til, og hvad en god bolig er. Spørgsmålet er, hvor meget sparekampagner, grønne produkter og en øget miljøbevidsthed har ændret ved danske husstandes praksis på dette område, hvor grænsen går for miljøbevidst adfærd, og hvordan ønsket om at forbruge og samtidig være miljøbevidst tackles i hverdagen. Det besvares med konkrete undersøgelser af en række boligområder i Århus, der omfatter dels kvantitative sammenligninger af boligområders forbrug, boligtyper og beboersammensætning, dels kvalitative interviews med familier i tre boligområder. De viser, at spareadfærden ofte overskygges af forbrugsadfærd på andre felter, herunder brugen af boligen, hvilket er en væsentlig årsag til forskellene i vand- og energiforbrug. De viser også, at spareadfærd ofte bunder i helt andre rationaler end miljøbevidsthed. Der argumenteres for, at miljøindsatsen må tage udgangspunkt i dette forhold, og at miljørigtig adfærd og teknologi må væk fra en grøn segmentering, og i højere grad signalere 'normalitet' frem for 'miljøbevidsthed'. Rapporten er resultatet af et ph.d.-studie gennemført under forskningsprogrammet 'Byøkologisk Velfærdsudvikling', et samarbejde mellem By og Byg, Aalborg Universitet og Dansk Byplanlaboratorium.